Til startsiden Udskriv side


TV Arkiv

Se eller gense tv-udsendelser i TV Arkiv
Fik du ikke set sidste afsnit af Forbrydelsen II, vil du gense de bedste øjeblikke fra landskampen, eller gider du bare ikke stille vækkeuret for at huske at se nyhederne? Med YouSee's nyeste On Demand-tjeneste kan du se dine foretrukne tv-programmer, når du har lyst.
I første omgang har vi indgået aftale om indhold fra Danmarks Radios kanaler: DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og Nickelodeons børne-univers udelukkende med tegnefilm og serier for børn - on demand. Så nu kan ungerne se favoritterne SvampeBob Firkant og Dora Udforskeren igen og igen og igen og igen...

Store sports-events som Tour de France, Bundesliga fodbold, WTA tennis mm. kan nu også hentes frem igen og igen på Eurosport, og for CANAL+ kunderne er der noget helt specielt i vente med CANAL+ Select. Nu får disse kunder nemlig adgang til de fleste film, som sendes på CANAL+ kanalerne som on demand, som det kendes fra YouSee Cinema.

Med andre ord er arkivfunktionen ikke længere reserveret indhold, som allerede har været sendt som en del af kanalens programflade.

On demand abonnement - SVOD
Nu behøver en CANAL+ kunde ikke at vente til et givent sendetidspunkt for at se en bestemt film - nu kan du se filmen, når du har tid og lyst!

Med lanceringen af CANAL+ Select lancerer YouSee sit første 'SVOD' produkt (Subscription Video On Demand), som det hedder
i vores branche. Det betyder film on demand - på abonnement, modsat Cinema produktet, hvor man jo foreløbigt betaler pr. film.

De nye arkiv-udvidelser vil kun gælde for YouSee Plus, der sker i første omgang ingen ændringer i udbuddet på yousee.tv. Men på sigt er meningen at spejle så meget af indholdet på web-platformen som muligt.

YouSee siger at de vil have mange flere StartForfra kanaler, meget mere Cinema, og meget mere indhold i TV Arkiv, og der er løbende forhandlinger med tv-kanalerne.

TV Arkiv findes under menupunktet TV i YouSee Boksens hovedmenu og det er muligt at pause og spole i alle udsendelser i TV Arkiv.

Fakta om TV Arkiv
TV Arkiv vil være uden ekstra omkostninger for YouSee Plus kunder.
Som ved StartForfra og Cinema kræver TV Arkiv, at man er YouSee Plus kunde eller YouSee Kort kunde med en Samsung boks. Kunder skal anvende en af boks-modellerne fra Samsung, og skal have boksen tilsluttet internettet, dvs. at den grønne 'link' lampe på boksens front skal lyse.

Videoguides til YouSee Plus
YouSee Plus er digitalt tv og en masse tjenester. Vi har lanceret fem videoguides om mulighederne med YouSee Plus. På den måde kan du på få sekunder finde ud af, hvordan du kan udnytte dine fordele fuldt ud.

Se dine muligheder med YouSee Plus her: Læs mere

 


Bredballe Strands Antenneforening | 7120 Vejle Ø | E-mail: